Sommer

Sommeren er på vej hernede. Man mærker det en smule i vejret, som næsten nærmer sig det udholdelige, men hvor man virkelig mærker det er, når man tager bussen. Her er pludselig blevet fyldt med blegfede, engelske pensionister, der med bøllehat, fotografiapparat og en ulidelig morgenentusiasme er på vej til Valletta for at tage billede af alverdens elendige bygninger. De skal alle, uden undtagelse, sikre sig, at det nu er den rigtige bus, de er kommet på – helst mere end én gang. Derefter skal de spørge, hvad billetten koster og SÅ er de klar til at betale, hvis de da kan få knappet pungen op. Men man må bide det i sig det næste halve år – man bliver ikke fri for dem.



Fyrværkeriet er endnu ikke startet, hvilket er yderst positivt. Man har næsten glemt, hvor slemt det er hver sommer. Men helt glemme det kan man nok aldrig. Det er lidt det samme som post traumatisk stress efter granatchok. Der vil altid sidde psykiske splinter boret så langt ind i underbevidstheden, at man aldrig nogensinde får dem gravet ud.


Jeg har endnu engang haft indendørs swimmingpool. Der skulle skiftes afløbsrør, hvilket resulterede i, at der da lige var blevet revet hul fra taget ned i min lejlighed. Bland direkte hul med årets største regnskyl – så har du ca. 40 liter vand på stuegulvet i ½ centimeters højde.
Da min udlejer så klager til rørskifterne, som kommer ned og beser skaderne, vælger de så at klage over, at jeg ikke sagde til noget før. Så kunne jeg spørge, hvornår nøjagtig det var, jeg skulle sige til? Skulle jeg have opdaget det om natten i stedet for kl. 7 tirsdag morgen? Det er så typisk maltesisk, som noget kan være, lige at prøve at skyde skylden på andre. De erkendte dog fejlen og hjalp med at tørre det sidste op. Jeg havde dog selv brugt halvanden time på at skovle vand op med fejebakke.






Heldigvis rejser jeg væk fra al Maltas elendighed og holder to ugers ferie i dejlige Danmark. Det bliver rart at få en pause fra det hele, og jeg glæder mig til at se jer alle sammen. Jeg flyver fra Malta d. 15/4 kl. 6.30 (hvem i alverden lægger en flyafgang der?...) og lander i Billund 9.30. Det er en dejlig direkte afgang med Ryanair.


Vi ses!

Ude godt, men hjemme bedst

”Ude godt, men hjemme bedst” har mange mennesker, her iblandt min kloge bedstefar, udtalt i tidens løb, og det må jo siges at være ret så sandt. Problemet med ordsproget opstår, når man ikke ved, hvor ude og hjemme er. Er hjemme der, hvor man selv bor, eller er hjemme der, hvor dem man elsker og holder af bor? Jeg ved det ikke, og i princippet er det også lige meget – man kan vel sagtens have to hjem?


Det er dejligt at være hjemme.. Øh ude.. Uhm.. På Malta igen, selvom det hele føles lidt tomt uden jer alle sammen. Det var den bedste ferie jeg har haft meget længe, og jeg nød hvert sekund. Det var trist at skulle sige farvel til jer alle sammen, og jeg må indrømme, at jeg også vendte og drejede alle muligheder for at flytte tilbage til Danmark, men som alting er lige nu, vil det simpelthen ikke fungere. Så jeg må undvære jer lidt endnu.


Igen har opdateringen af bloggen været alt for sløv. Det beklager jeg. Grunden er, at med nyt firma og et sports-projekt på siden, gider jeg simpelthen ikke skrive, når jeg har lidt frirum. Det er dog en dårlig undskyldning, for når jeg endelig kommer i gang, er det jo dejligt at få alle tanker og oplevelser skrevet ned.


Siden sidst er der sket meget. Rigtig meget. Diana og jeg begyndte at ses igen, men aftalte, at vi skulle begynde helt forfra med at date. Så det gjorde vi. På den første date lånte jeg en Audi og tog hende med på picnic på stranden. Jeg havde udfoldet mine kulinariske evner, hvilket var en kæmpe succes – altså bortset fra, at Diana valgte at spise de ”nød-pølsehorn” jeg havde medbragt i tilfælde af, at min kokkerering slog fejl.



Uagtet pølsehornsløsningen fik jeg anden date i hus. Jeg var super opfindsom, og lånte igen Audien, og tog hende med til Maltas smukkeste sted, Dingli Cliffs. Det blev en romantisk tur, hvor vi blandt andet afholdt konkurrence i hvem der kunne bøvse højst udover de 70 meter høje klipper.





Trejde date stod Diana for, og det blev til brunch på min fødselsdag. Det var super dejligt at stå op til scrambled eggs, bacon, pølser, muffins med hjemmelavet pynt, balloner og TRE slags drikkelse, her i blandt cola. Hvor er det dejligt, når folk kender én så godt, at de ved at man gerne vil have cola til morgenmaden :). Det blev en rigtig dejlig dag!
Siden er vi gået lidt i stå med at date, men det må vi få os taget sammen til at komme i gang med igen.



Og nu spørger folk: ”Men er i kææær’ster?”. Dertil kan vi svare, at vi ønsker at tage tingene meget stille og roligt ;)


Diana har fået nyt job! Hun er blevet ansat på NordicBet, og skal nu arbejde med både poker, sportsbetting og casino. Jobbet giver mere ansvar, bedre løn og bedre arbejdstider, så det er super fedt. Hun har endda fået egen bærbar, så hun kan arbejde hjemmefra. At hun præsterede at glemme passwordet til Windows første dag hun havde computeren med hjem, har jeg lovet ikke at skrive om, så det har jeg ikke tænkt mig at bruge spalteplads på.


Vinteren på Malta er trist. Selvom mange siger ”Ååååh, hvor dejligt”, når de hører, at her er 18 grader varmt midt i januar, er det altså ikke helt så dejligt. Godt nok kan man rende rundt i t-shirt, men det er nu engang stadig trist. Det regner og regner og blæser og blæser, og det bliver meget hurtigt mørkt. Så er det faktisk næsten hyggeligere med frost og sne. Forhåbentligt bliver det dog snart varmt nok til, at man kan gå op på taget og tage sol – og komme ned og bade!


Mange laver nytårsforsætter, som de ikke kan holde, så det vil jeg også gøre. Mit forsæt er, at jeg vil opdatere bloggen mindst én gang om måneden. I kan roligt regne med, at det ikke sker, men jeg skal gøre et forsøg!


Afslutningsvis er der endnu et håndværkerbillede: Man skal ikke mejsle den mur over, man selv står på!