lørdag den 26. september 2009

Syndflod, kontor og et sunket skib

Booom
Så skete dét, vi alle havde håbet så inderligt på: Fyrværkeribåden eksploderede. Der var lagt op til det helt store show, da noget gik galt. Alt fyrværkeriet gik af på én gang og fik helvedesbåden til at synke. HA! HA! HA! Fryd. Lige siden har her været roligt og dejligt. At fyrværkeri så er noget af det mest forurenede man finder er så lidt trist – dog er vandet så ødelagt i forvejen, at ingen sikkert opdager det. Ingen kom til skade under eksplosionen.

Her kan I se den eksplodere:



Og her lader den livet helt:



Igen imponerer malteserne med deres inkompetence. Der var intet forsøg på at holde båden oven vande, selvom det tog den to dage at synke. Nej, de lod den bare forsvinde, for det er jo nok det smarteste…

Ark søges
Diana skulle på prøve i en vuggestue og har sat vækkeuret til kvart i 8. Jeg er som altid først kommet i seng halv 3, så jeg var godt træt da det ringende. Jeg når næsten at falde i søvn igen, inden jeg hører det sige plask plask plask da hun står ud af sengen. Der er fyldt med vand. Der er endnu mere vand ude i gangen, men det var ikke det værste; I det andet soveværelse var der over 1 cm vand i enden. Vi var blevet invaderet af den største syndflod siden Noah reddede dyrene.
Det viste sig, at afløbet på terrassen var stoppet, så alt vandet var løbet ind i lejligheden i stedet. Diana meldte hurtigt op, at hun blev nødt til at smutte.
Der stod jeg, hamrende træt, og blev nødt til at skubbe 80 liter vand ud med en svaber. Dog fik jeg hjælp af vores søde udlejer, da jeg klagede min nød.

Afløbet er nu renset, og næste gang det vælger at regne på den måde er vi klar.
Flere veje var desuden spærret på grund af regnen.

Kontoret
Vi er nu kommet på plads i det nye kontor. Det er Maltas fineste bygning med vagt i lobbyen og flere elevatorer. Alligevel er det bare så typisk maltesisk, at det gør helt ondt. Air condition’en larmer, flere pærer er sprunget, og der var ikke gjort rent da vi kom. Jeg forstår ikke, hvordan man kan lade alting stå til på den måde. Jeg har været i Østberlin, og der er tingene mere i orden end her.
Dog er udsigten perfekt, og vi har nogle søde naboer. De er franskmænd, og de arbejder i døgndrift. Der er ingen af os der har prøvet at møde før dem eller gå hjem efter dem. Selv i weekenden arbejder de. Ingen ved helt hvorfor, men det kan være de synes det er sjovt.

Vejret
Det er begyndt at blive småkoldt hernede. Det vil sige, at det om dagen nogle gange kun er 26 grader varmt, og så er det jo lige før man må tage lange bukser på. Det er mærkeligt, men det føles faktisk koldt. Man vænner sig utrolig hurtigt til nye temperaturer og vejrforhold. Jeg frygter den dag jeg stiger ud af flyet i Danmark. Det må jo være et kuldechok uden lige.

Dianas jobsituation eller mangel på samme
Diana havde fået job hos et dansk firma og var klar til at starte, da vi ved et tilfælde falder over en avisartikel i ekstrabladet, der omhandler én af ejerne. Det viser sig så, at han har deltaget i utallige svindelfirmaer, og at dette firma, som Diana skulle arbejde ved, beskæftiger sig med at udstede falske Mastercards til overpris. Så det takkede hun pænt nej til igen. Der har været en del indslag om firmaet i programmet ”BASTA”.

Som sagt har hun været på prøve i en vuggestue, og vi håber inderligt på at hun får jobbet. Det er sikkert ikke særlig godt betalt, men det gør intet hvis bare hun kan lide det.

Fødselsdag
I dag skal vi til fødselsdag hos en af mine kolleger. Vi laver nærmest ikke andet end at gå i byen hernede, og chefen er den værste af os alle sammen :) Det er nu ikke et helt skidt job jeg har fundet.

Hilsen,
Rasmus