Så er den her – Ny blog!

Hej alle sammen.

Mange gange undskyld, at jeg har været så dårlig til at opdatere bloggen!

Der er sket meget hernede, siden jeg skrev sidst. Først og fremmest har vi haft fornemt besøg af både Dianas familie og min gamle mor.

Dianas mor, far og søster var her en uge, og de havde valgt den med allermest regn. Dog var der også solskinstimer ind imellem, så det blev til en tur til stranden med badning og det hele. De havde taget masser af rugbrød og leverpostej med, hvilket man altid mangler hernede. Sådan noget slipper dog hurtigt op, så jeg glæder mig til at komme hjem og hente nye forsyninger.

Mor boede hos os en uge, og det var superhyggeligt. Vi fik spist en del ude, var på bådtur og så en meget spændende (nej) håndværker-by. Jeg kan altid blive helt medrevet af at se folk puste glas (nej). Det var en dejlig uge, og vi nød at der blev gjort rent og vasket op, når vi var på arbejde :)

Diana og jeg har været til maltesisk bryllup. Det var noget af en oplevelse. Det var Dianas håndboldtræner og en holdkammerat der blev gift. Vi ankommer til kirken i nyindkøbt tøj, og den er pyntet flot op. Ceremonien foregik stort set som i Danmark, bortset fra at alt var på maltesisk. En times vielse føles lang, når det eneste man forstår er ”Amen”. Efter vielsen blev der kastet ris, men der skulle da også lige skydes noget fyrværkeri af, nu hvor båden er sunket.

Vi kørte til et festlokale, hvor der var en stor bar og et udendørsareal med endnu en bar. Kagen stod fremme, og Diana kunne næsten ikke vente med at få et stykke. Tjenere kom rundt og delte pindemadder og andre små ting ud, og som tiden gik undrede vi os over, hvornår vi skulle spise. Til sidst måtte Diana spørge, og vi fandt så ud af, at det VAR spisningen. Til gengæld kom de rundt så mange gange, og med så meget forskelligt, at jeg som altid spiste for meget, så helt skidt var det ikke.

Endelig kom vi til kagen, og der blev delt knallerter og lignende ud (selvfølgelig) til at skyde på brudeparret. Der var konfetti over alt og Diana ventede spændt på at få et stykke, men hvor blev hun snydt! Kagen blev pakket sammen i kasser og gemt væk, og INGEN fik noget! Hvorfor ved vi ikke. Aldrig har man da kendt magen til falsk markedsføring.

Efter brudeparret var kørt væk, gik vi andre ind for lige at snuppe en sidste drink, men næhnej – alting blev pakket ned med lynets hast, og så var brylluppet slut.

Jeg takker nej, næste gang der bliver holdt maltesisk bryllup.

Vi er lige flyttet i ny lejlighed. Én af de andre danskere hernede flyttede fra sin, da han synes den er for stor til én mand. Lige siden Diana så den første gang, lige da vi kom herned, har hun været forelsket i den, så vi sagde den gamle lejlighed op og overtog denne. Den er kæmpe stor, og har et lækkert køkken med opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Derudover er der en stor altan og en tagterrasse.

Jeg har ingen billeder lige nu, men jeg lover at lægge nogle op i nærmeste fremtid.

Vores housewarming var rigtig hyggelig, men endte på en lidt speciel måde: Klokken var halv 3, da det bankede på døren. Det var politiet, der havde fået klager over, at vi larmede for meget. Det skal siges, at ingen havde bedt os om at skrue ned først, men ment, at det helt sikkert var en sag for politiet. Ind kommer to fedladne betjente, der sandsynligvis ikke har haft en så farlig mission i flere år. I stuen er folk i gang med et spil twister, og fire personer står med røven i vejret. Det gav omkring 5 sekunders meget intens stilhed, indtil betjentene igen fik fatningen. Vi lovede at skrue ned, og så var alt godt igen.

Jeg kommer hjem til Danmark på ferie d. 12/12 og Diana følger efter d. 18. Vi har begge ferie indtil den 6/1, hvor vi sammen rejser tilbage til vores klippeø.

Jeg glæder mig, til vi ses.

Mvh,

Rasmus

Efterår, bingo og zebratanker

Det bliver en lidt kort blog, da dagens tømmermænd giver en mild skriveblokade.

Efteråret er virkelig kommet til Malta. Det stormer og regner, og man er nødt til at tage langt tøj på. Vores lille solskins-ø er ikke længere et ferieparadis, og det ses også på antallet af turister. På den anden side er det dog dejligt, at man ikke sveder af at gå ned og købe ind, og at man ikke behøver at have airconditionen tændt hele tiden.

Dianas familie har lige været her, og de rendte desværre ind i en uge med masser af regn og alt for lidt sol.

Diana har fået job!

Hun er nu supporter hos Maria Bingo. Jobbet går ud på at svare på diverse mails og passe livesupport, men det går mest ud på at underholde alle de gamle damer i chatten, mens spillet kører. Det er god løn og gode arbejdsforhold og søde kolleger, så det kunne ikke være bedre.

Den anden dag er jeg på vej ned til en køreskole, for at høre hvad det koster at tage motorcykelkørekort. De havde selvfølgelig lukket da jeg kom derned, men på vejen stødte jeg på dette skilt:

Jeg kunne ikke lade være med at stå og fnise, da dette billede straks opstod i mit hoved:

Dog kom der ingen bedækkede zebraer, der kom end ikke en ubedækket zebra, så jeg følte mig lidt snydt.

Det var desværre alt for denne gang :)

Hilsen,

Rasmus

Syndflod, kontor og et sunket skib

Booom
Så skete dét, vi alle havde håbet så inderligt på: Fyrværkeribåden eksploderede. Der var lagt op til det helt store show, da noget gik galt. Alt fyrværkeriet gik af på én gang og fik helvedesbåden til at synke. HA! HA! HA! Fryd. Lige siden har her været roligt og dejligt. At fyrværkeri så er noget af det mest forurenede man finder er så lidt trist – dog er vandet så ødelagt i forvejen, at ingen sikkert opdager det. Ingen kom til skade under eksplosionen.

Her kan I se den eksplodere:



Og her lader den livet helt:



Igen imponerer malteserne med deres inkompetence. Der var intet forsøg på at holde båden oven vande, selvom det tog den to dage at synke. Nej, de lod den bare forsvinde, for det er jo nok det smarteste…

Ark søges
Diana skulle på prøve i en vuggestue og har sat vækkeuret til kvart i 8. Jeg er som altid først kommet i seng halv 3, så jeg var godt træt da det ringende. Jeg når næsten at falde i søvn igen, inden jeg hører det sige plask plask plask da hun står ud af sengen. Der er fyldt med vand. Der er endnu mere vand ude i gangen, men det var ikke det værste; I det andet soveværelse var der over 1 cm vand i enden. Vi var blevet invaderet af den største syndflod siden Noah reddede dyrene.
Det viste sig, at afløbet på terrassen var stoppet, så alt vandet var løbet ind i lejligheden i stedet. Diana meldte hurtigt op, at hun blev nødt til at smutte.
Der stod jeg, hamrende træt, og blev nødt til at skubbe 80 liter vand ud med en svaber. Dog fik jeg hjælp af vores søde udlejer, da jeg klagede min nød.
Afløbet er nu renset, og næste gang det vælger at regne på den måde er vi klar.
Flere veje var desuden spærret på grund af regnen.

Kontoret
Vi er nu kommet på plads i det nye kontor. Det er Maltas fineste bygning med vagt i lobbyen og flere elevatorer. Alligevel er det bare så typisk maltesisk, at det gør helt ondt. Air condition’en larmer, flere pærer er sprunget, og der var ikke gjort rent da vi kom. Jeg forstår ikke, hvordan man kan lade alting stå til på den måde. Jeg har været i Østberlin, og der er tingene mere i orden end her.
Dog er udsigten perfekt, og vi har nogle søde naboer. De er franskmænd, og de arbejder i døgndrift. Der er ingen af os der har prøvet at møde før dem eller gå hjem efter dem. Selv i weekenden arbejder de. Ingen ved helt hvorfor, men det kan være de synes det er sjovt.

Vejret
Det er begyndt at blive småkoldt hernede. Det vil sige, at det om dagen nogle gange kun er 26 grader varmt, og så er det jo lige før man må tage lange bukser på. Det er mærkeligt, men det føles faktisk koldt. Man vænner sig utrolig hurtigt til nye temperaturer og vejrforhold. Jeg frygter den dag jeg stiger ud af flyet i Danmark. Det må jo være et kuldechok uden lige.

Dianas jobsituation eller mangel på samme
Diana havde fået job hos et dansk firma og var klar til at starte, da vi ved et tilfælde falder over en avisartikel i ekstrabladet, der omhandler én af ejerne. Det viser sig så, at han har deltaget i utallige svindelfirmaer, og at dette firma, som Diana skulle arbejde ved, beskæftiger sig med at udstede falske Mastercards til overpris. Så det takkede hun pænt nej til igen. Der har været en del indslag om firmaet i programmet ”BASTA”.

Som sagt har hun været på prøve i en vuggestue, og vi håber inderligt på at hun får jobbet. Det er sikkert ikke særlig godt betalt, men det gør intet hvis bare hun kan lide det.

Fødselsdag
I dag skal vi til fødselsdag hos en af mine kolleger. Vi laver nærmest ikke andet end at gå i byen hernede, og chefen er den værste af os alle sammen :) Det er nu ikke et helt skidt job jeg har fundet.

Hilsen,
Rasmus

Meteorregn, firben, trafikskilte og onde ånder

For ikke så lang tid siden var der meteorregn over Malta. Mange, mange stjerneskud kunne ses over himlen, så Diana og jeg kravlede op på taget med en luftmadras og lå der et par timer. Et ret fantastisk syn.

En dag jeg er på arbejde, ringer Diana helt febrilsk, og siger at jeg skal komme hjem. Hun var ved at ordne noget tøj, hvor et firben åbenbart havde gemt sig, og nu turde hun altså ikke være hjemme mere.

Jeg forventer at se en komodovaran med fråde om munden, men det jeg finder på badeværelset, er et firben på i alt 4 centimeter – med hale. Jeg får fanget dyret, og sat den fri på altanen, og vi kan igen færdes trygt i hjemmet. Dog viser det sig, at små firben åbenbart er glade for vores lejlighed, og ikke mindre end tre forskellige af slagsen, er blevet spottet i alt – dog er kun to blevet fanget, så den sidste ligger på lur endnu.

Malteserne er helt pjattede med Jomfru Maria. Så pjattede, at de bærer en enorm statue af hende rundt i hele byen, mens en 20 mennesker går og spiller bagved. Dette akkompagneres af, at kirken, som var det endelige mål, havde fået påsat hundredvis af kulørte pærer. Jeg forstår ikke, hvordan en seriøs religion, som katolicismen sandsynligvis er, kan finde på at pynte en kirke med kulørte pærer. Men ikke nok med det. Gaderne var også pyntet med hamrende grimme faner og grønne guirlander. Et forfærdeligt syn, som ville få selv paven til at ryste på hovedet.

Diana ville gerne ind og se kirken med de kulørte pærer, og mens vi står derinde, kommer en dame hen og siger, at man som kvinde ikke må have bare arme i kirken. Nej, det er da også synd og skam, at vise så blufærdige dele, specielt når de er oplyst af diverse festlige nuancer.

Fyrværkeriet er startet igen. En umenneskelig larm, der starter og slutter på forskellige tidspunkter. Nogle gange er der ikke engang farver på, bare enorme eksplosioner, som er højere end noget fyrværkeri, jeg ellers har hørt. Vi har længe undret os over dette fænomen, og troede det hang sammen med maltesernes mindrebemidlede hjerner. Det gør det også, men vi har nu fået en hel forklaring: De prøver at skræmme onde ånder væk, og det må siges at være lykkedes. Jeg har i hvert fald ikke set én eneste ond ånd, end ikke en god. Så tak for det dejlige fyrværkeri, det er rart ikke at være overrendt af spøgelser, når man sådan færdes i det offentlige! En bivirkning er dog, at samtlige turister og udlændinge hader fyrværkeriet som pesten, og forbander det langt ind i helvede – hvor det sandsynligvis også ville gøre god gavn med hensyn til ånde-afskrækkelse.

Jeg har tænkt mig at foreslå dem at bruge hvidløg i fremtiden, men jeg er kommet meget i tvivl om det kun kan bruges til vampyrer – men de skal vel også skræmmes væk før eller siden.

At en gade er ensrettet, skal bestemt ikke være nogen hindring: Det man gør, er at man stikker næsen af bilen ud, kigger lidt rundt, og kan man ikke umiddelbart se nogle, så må man nok gerne køre imod reglerne. Malteserne er nogle af de værste bilister i verden, og det resulterer desværre i flere dødsulykker. Vejene er utroligt glatte, og når det så regner, så går det helt galt. At køre efter forholdene er ikke noget man gør meget i. Parkering er også en ting, de har en idé om, at man gør hvor man vil. At parkere på et hjørne er utroligt populært, og hvorfor ikke? – Der er jo fint med plads.

Nogle kan også finde på at parkere deres bil med nødblink på, på veje hvor der ingen mulighed for at passere er. Men det skader jo ikke nogle, hvis man kun liiiige skal ordne noget hurtigt. Bag ved bilen holder så typisk en stor kø, der dytter og råber.

Man bliver desværre hurtigt træt af øen. Alt er så ineffektivt og uintelligent sat sammen, og det virker som om, at de ingen intentioner har om at forbedre tingene. Det er lidt ærgerligt, og det vil bide sig selv i halen, hvis de ikke optimerer deres kultur og adfærd til resten af Europa.

I dag har det regnet, lynet og tordnet som aldrig før – dejligt forfriskende.

Mvh,

Rasmus

Fyrværkeri, Speedos og vinfestival

Malteserne blev nr. 2 i Europamesterskabet i fyrværkeri. Ingen ved helt hvilket år, men det er også lige meget for dem – det skal satme fejres.
Hvordan fejrer man det?
- Jo, man fyrer da noget mere fyrværkeri af. Og nu tænker I, at et fyrværkerishow da er et super tiltag. Det er det også, hvis det ikke er HVER EVIG ENESTE DAG I 3 UGER! ! !

Fra kl. 9 til kl. 24 fyrer de af. Hele dagen går med at fyre bomber af, der ingen farver har, men får hele byen til at ryste. De har sat en tømmerflåde op ude i vandet, hvor der er en container, der indeholder alt deres lort. Affyringen foregår ved, at en frivillig idiot opstiller bomberøret, tænder lunten og derefter SPURTER om bag containeren. Det er ingen overraskelse, at malteserne endnu ikke har opdaget elektrisk affyring. De stiller gerne livet på spil for at forpeste hverdagen for tusinder af mennesker.

Når det så bliver aften kommer der farver på fyrværkeriet, og det er fandme flot – det skal de ha’. Problemet er bare, at de fra kl. 19-24 affyrer 1 bombe hvert 2. minut. Ikke noget med en halv times show – nej, en enerverende, konstant larm er hvad de kan lide.

Trods alt flytter de tømmerflåden – problemet er bare, når man bor lige i midten. Så larmer det lige meget uanset hvor de flytter den hen. Det har været én stor ulidelig larm i hverdagen, men nu er de heldigvis næsten færdige – håber vi.



På stranden er der fyldt med italienere, der er så behårede, at selv Honeymonster og Chewbacca ville ryste på hovedet. Ikke nok med at de har pels nok til at holde en konstant kropstemperatur på 42 grader, så ynder de også at iføre sig små, røde Speedos. Hvis de ikke har Speedos på, er deres næste valg en form for mandlige hotpants, helst 1 nummer for små og med en tendens til at være gennemsigtige.
Når de er iført deres kampdragt, fører de sig frem, som om de er guds gave til de maltesiske strande.
Vi håber oprigtigt de snart tager hjem til spaghettiland.


I går var vi til Delicata Classic Wine Festival i Valetta.
Det foregår ved, at man ved indgangen køber et vinglas for €10. Derefter må man smage på alt det vin, man har lyst til. Der var opstillet 10-15 boder, hvor man kunne smage på de forskellige, udsøgte maltesiske vine. Det meste af det smagte ganske forfærdeligt, men det forhindrede os ikke i at smage på det hele – flere gange.
Det sluttede klokken 11.30, og derefter kunne man tage sit glas med hjem, og tænke på alt den vin, man aldrig har tænkt sig at købe.

41 degrees

I dag har de lovet op til 41 grader 8(

Det er altså ret varmt. Især når det næsten ikke blæser.

Diana og jeg har lige været nede og handle stort ind, da vi holder housewarming i aften. Vi blev nødt til at tage min kuffert med, for at kunne have det hele. Det var ganske forfærdeligt, at skulle slæbe den hele vejen hjem i fuld sol og med tømmermænd fra gårsdagens fredagsøl.

Folk er inviteret til kl. 7 pm. I kan bare komme, hvis I har lyst ;)

Jeppe har været på besøg hernede. Det var rigtig hyggeligt, selvom jeg blev nødt til at arbejde det meste af dagen. Men han fik badet og solet i stor stil. Måske for stor stil:

Det går godt med jobbet, men Diana har desværre ikke fundet ét, selvom hun har søgt mange steder – men det kommer nok. Til september skal vi flytte kontor. Vi flytter over i Maltas største kontorbygning, som ligger på den anden side af bugten. Så der bliver længere til arbejde, men til gengæld ser det jo fedt ud derovre:

Portomaso Tower

Ellers er her ikke sket det store. Dagene består mest af arbejde, sol og øl, hvilket er ganske perfekt, men måske ikke så spændende at høre om :)

Hilsen

Rasmus

Endelig en update!

Alting går langsomt på Malta. Ikke bare langsomt, som køen-i-Bilka-langsomt, men rigtig langsomt. Derfor har vi først fået vores internet nu. Det er vist en generelt tendens hernede, at selvom tingene kan gå hurtigt, er det nok bedst, de ikke gør det alligevel.

Når man står i supermarkedet, og skal handle ind, kan kassedamen finde på at stå og snakke med andre kunder, når man er ved at betale. Det er ganske naturligt lige at have en samtale kørende med andre, i stedet for at lave det, man bliver betalt for.

Da vi skulle have taletidskort til mobilen, skulle den uhjælpsomme ekspedient ringe rundt i mindst 25 minutter, før vi kunne få udleveret vore SIM-kort. Allright, vi venter da bare, det kan hun jo nok ikke gøre for. Da vi så ENDELIG skal til at betale, kommer der én ind hun kender, og gudhjælpemig om hun ikke kaster sig ud i en længere samtale, mens vi står med pengene i hånden. Det lød ikke til at være noget vigtigt, og da hun endelig har tid til at ekspedere færdig, lader det da heller ikke til, at hun er ked af ventetiden.

På trods af maltesisk inkompetence og langsommelighed er her nu meget dejligt. Vejret er godt, vandet er godt, maden er ok (de kan ikke finde ud af at lave pomfritter), det meste er godt. Og de fleste maltesere er da også søde nok.

Siden vi er kommet herned, er der sket meget. Jeg er begyndt på job, og det går skide godt. Det er nogle superflinke mennesker, og selve arbejdet er spændende. Om fredagen er der fredags-øl, og når der er øl, er der mange øl. Stemningen på kontoret er super – det er ikke til at se hvem der er chef, og hvem der ikke er. Alle føler sig lige, hvilket skaber et unikt arbejdsmiljø.

Lige nu arbejder jeg sammen med Mikael, chefen, Søren og Thomas, som står for alt det praktiske med IT og Mike, sydafrikaneren, som står for vores pokerside.

Vi har også fået en lejlighed. Stor stue, store værelser, lækkert køkken og fint badeværelse. Og nå ja, to terrasser, hvor man kan nyde hhv. morgen- og aftensol. Alt fuldt møbleret og hos en udlejer, der er sød og til at snakke med. Det er lækkert at have sit eget, og efter at der er blevet installeret aircondition i soveværelset, er vi endelig kommet helt på plads.

Når jeg ikke arbejder, tager vi enten ned til stranden, tager i byen (hvor 12 tequila-shots koster 10€), eller bliver hjemme og ser film. Der er et vildt byliv i Malta, og jeg har aldrig set så mange turister drikke sig fra sans og samling på én gang før.

Diana fandt hurtigt ud af, at man altså sagtens kan få makrel i tomat og rugbrød hernede, om end rugbrødet er vakuumpakket og fra tyskland. Man kan få det meste i mærker man kender, og prisen er fin nok. Køber man maltesisk sparer man meget, og køber man udenlandsk sparer man lidt. Altså i forhold til de gængse danske priser.

Jeg vil til at runde af for nu, for Diana er ved at lave aftensmad. Klokken er godt nok 22.14, men Mike fra kontoret ringede og inviterede os på øl, og det kan man jo ikke sig nej til på en højhellig lørdag aften.

Jeg håber alt er vel i Danmark. Vi savner jer, men det er nu også dejligt at være langt væk hjemmefra.

Sidst, men ikke mindst, billeder fra det sidste stykke tid:

Udsigten fra baggårdsterrassen og lejligheden generelt. Nederst er Diana, der ikke ved at "crispy carbonara" betyder !!!CRISPY!!! carbonara!

Hilsen Rasmus

Manglende aktivitet

Hej!

Undskyld den manglende aktivitet, men vi har ikke fået internet i vores nye lejlighed. På Malta skal tingene helst tage lidt længere, end i vores del af verdenen :)

Som sagt har vi fået en lejlighed. Den har et ekstra soveværelse, så I kan sagtens besøge os ;)

Ellers er der sket en del hernede. Jeg er begyndt på arbejde, og Diana er begyndt at lege husmor (mod sin vilje!!!).

Vi skal nok få smidt nogle billeder op af det hele, så snart vi har internet i hytten.

Hilsen Rasmus :)

Turen går til Malta

Kl. 14 afgik bilen mod Hamburg, hvor vores første fly afgik fra. Efter en vemodig afsked, gik vi igennem check-in, hvor jeg præsterede at blive trukket til side, for at de kunne scanne min computer en ekstra gang. Vi kom ind i et afsides rum, hvor manden kiggede meget mistænksomt på mig, men efter et par minutter sagde han ”okay”, og vi var klar til at gå.

Turen mod Düsseldorf var hurtig, og vi havde fin tid til at finde en hyggelig lufthavnsrestaurant (McD), inden næste fly afgik.

Flyet til Malta var indrettet til dværge, men efter 3 hårde timer landede vi i varmen. Min chef samlede os op, og kørte os til Hilton Hotel, hvor vi nu er indlogeret. Vi har lige spist morgenmad, og mens jeg skriver dette er Diana nede i den kæmpe pool.

Om et par timer skal vi ud og kigge efter en lejlighed, så det bliver spændende at se, om vi finder noget :)

Hilsen Rasmus.