torsdag den 3. december 2009

Så er den her – Ny blog!

Hej alle sammen.


Mange gange undskyld, at jeg har været så dårlig til at opdatere bloggen!


Der er sket meget hernede, siden jeg skrev sidst. Først og fremmest har vi haft fornemt besøg af både Dianas familie og min gamle mor.

Dianas mor, far og søster var her en uge, og de havde valgt den med allermest regn. Dog var der også solskinstimer ind imellem, så det blev til en tur til stranden med badning og det hele. De havde taget masser af rugbrød og leverpostej med, hvilket man altid mangler hernede. Sådan noget slipper dog hurtigt op, så jeg glæder mig til at komme hjem og hente nye forsyninger.

Mor boede hos os en uge, og det var superhyggeligt. Vi fik spist en del ude, var på bådtur og så en meget spændende (nej) håndværker-by. Jeg kan altid blive helt medrevet af at se folk puste glas (nej). Det var en dejlig uge, og vi nød at der blev gjort rent og vasket op, når vi var på arbejde :)


Diana og jeg har været til maltesisk bryllup. Det var noget af en oplevelse. Det var Dianas håndboldtræner og en holdkammerat der blev gift. Vi ankommer til kirken i nyindkøbt tøj, og den er pyntet flot op. Ceremonien foregik stort set som i Danmark, bortset fra at alt var på maltesisk. En times vielse føles lang, når det eneste man forstår er ”Amen”. Efter vielsen blev der kastet ris, men der skulle da også lige skydes noget fyrværkeri af, nu hvor båden er sunket.

Vi kørte til et festlokale, hvor der var en stor bar og et udendørsareal med endnu en bar. Kagen stod fremme, og Diana kunne næsten ikke vente med at få et stykke. Tjenere kom rundt og delte pindemadder og andre små ting ud, og som tiden gik undrede vi os over, hvornår vi skulle spise. Til sidst måtte Diana spørge, og vi fandt så ud af, at det VAR spisningen. Til gengæld kom de rundt så mange gange, og med så meget forskelligt, at jeg som altid spiste for meget, så helt skidt var det ikke.

Endelig kom vi til kagen, og der blev delt knallerter og lignende ud (selvfølgelig) til at skyde på brudeparret. Der var konfetti over alt og Diana ventede spændt på at få et stykke, men hvor blev hun snydt! Kagen blev pakket sammen i kasser og gemt væk, og INGEN fik noget! Hvorfor ved vi ikke. Aldrig har man da kendt magen til falsk markedsføring.

Efter brudeparret var kørt væk, gik vi andre ind for lige at snuppe en sidste drink, men næhnej – alting blev pakket ned med lynets hast, og så var brylluppet slut.

Jeg takker nej, næste gang der bliver holdt maltesisk bryllup.


Vi er lige flyttet i ny lejlighed. Én af de andre danskere hernede flyttede fra sin, da han synes den er for stor til én mand. Lige siden Diana så den første gang, lige da vi kom herned, har hun været forelsket i den, så vi sagde den gamle lejlighed op og overtog denne. Den er kæmpe stor, og har et lækkert køkken med opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Derudover er der en stor altan og en tagterrasse.

Jeg har ingen billeder lige nu, men jeg lover at lægge nogle op i nærmeste fremtid.

Vores housewarming var rigtig hyggelig, men endte på en lidt speciel måde: Klokken var halv 3, da det bankede på døren. Det var politiet, der havde fået klager over, at vi larmede for meget. Det skal siges, at ingen havde bedt os om at skrue ned først, men ment, at det helt sikkert var en sag for politiet. Ind kommer to fedladne betjente, der sandsynligvis ikke har haft en så farlig mission i flere år. I stuen er folk i gang med et spil twister, og fire personer står med røven i vejret. Det gav omkring 5 sekunders meget intens stilhed, indtil betjentene igen fik fatningen. Vi lovede at skrue ned, og så var alt godt igen.


Jeg kommer hjem til Danmark på ferie d. 12/12 og Diana følger efter d. 18. Vi har begge ferie indtil den 6/1, hvor vi sammen rejser tilbage til vores klippeø.

Jeg glæder mig, til vi ses.


Mvh,

Rasmus