Alting går langsomt på Malta. Ikke bare langsomt, som køen-i-Bilka-langsomt, men rigtig langsomt. Derfor har vi først fået vores internet nu. Det er vist en generelt tendens hernede, at selvom tingene kan gå hurtigt, er det nok bedst, de ikke gør det alligevel.
Når man står i supermarkedet, og skal handle ind, kan kassedamen finde på at stå og snakke med andre kunder, når man er ved at betale. Det er ganske naturligt lige at have en samtale kørende med andre, i stedet for at lave det, man bliver betalt for.
Da vi skulle have taletidskort til mobilen, skulle den uhjælpsomme ekspedient ringe rundt i mindst 25 minutter, før vi kunne få udleveret vore SIM-kort. Allright, vi venter da bare, det kan hun jo nok ikke gøre for. Da vi så ENDELIG skal til at betale, kommer der én ind hun kender, og gudhjælpemig om hun ikke kaster sig ud i en længere samtale, mens vi står med pengene i hånden. Det lød ikke til at være noget vigtigt, og da hun endelig har tid til at ekspedere færdig, lader det da heller ikke til, at hun er ked af ventetiden.
På trods af maltesisk inkompetence og langsommelighed er her nu meget dejligt. Vejret er godt, vandet er godt, maden er ok (de kan ikke finde ud af at lave pomfritter), det meste er godt. Og de fleste maltesere er da også søde nok.
Siden vi er kommet herned, er der sket meget. Jeg er begyndt på job, og det går skide godt. Det er nogle superflinke mennesker, og selve arbejdet er spændende. Om fredagen er der fredags-øl, og når der er øl, er der mange øl. Stemningen på kontoret er super – det er ikke til at se hvem der er chef, og hvem der ikke er. Alle føler sig lige, hvilket skaber et unikt arbejdsmiljø.
Lige nu arbejder jeg sammen med Mikael, chefen, Søren og Thomas, som står for alt det praktiske med IT og Mike, sydafrikaneren, som står for vores pokerside.
Vi har også fået en lejlighed. Stor stue, store værelser, lækkert køkken og fint badeværelse. Og nå ja, to terrasser, hvor man kan nyde hhv. morgen- og aftensol. Alt fuldt møbleret og hos en udlejer, der er sød og til at snakke med. Det er lækkert at have sit eget, og efter at der er blevet installeret aircondition i soveværelset, er vi endelig kommet helt på plads.
Når jeg ikke arbejder, tager vi enten ned til stranden, tager i byen (hvor 12 tequila-shots koster 10€), eller bliver hjemme og ser film. Der er et vildt byliv i Malta, og jeg har aldrig set så mange turister drikke sig fra sans og samling på én gang før.
Diana fandt hurtigt ud af, at man altså sagtens kan få makrel i tomat og rugbrød hernede, om end rugbrødet er vakuumpakket og fra tyskland. Man kan få det meste i mærker man kender, og prisen er fin nok. Køber man maltesisk sparer man meget, og køber man udenlandsk sparer man lidt. Altså i forhold til de gængse danske priser.
Jeg vil til at runde af for nu, for Diana er ved at lave aftensmad. Klokken er godt nok 22.14, men Mike fra kontoret ringede og inviterede os på øl, og det kan man jo ikke sig nej til på en højhellig lørdag aften.
Jeg håber alt er vel i Danmark. Vi savner jer, men det er nu også dejligt at være langt væk hjemmefra.
Sidst, men ikke mindst, billeder fra det sidste stykke tid:
Udsigten fra baggårdsterrassen og lejligheden generelt. Nederst er Diana, der ikke ved at "crispy carbonara" betyder !!!CRISPY!!! carbonara!
Hilsen Rasmus
