lørdag den 29. august 2009

Meteorregn, firben, trafikskilte og onde ånder


For ikke så lang tid siden var der meteorregn over Malta. Mange, mange stjerneskud kunne ses over himlen, så Diana og jeg kravlede op på taget med en luftmadras og lå der et par timer. Et ret fantastisk syn.


En dag jeg er på arbejde, ringer Diana helt febrilsk, og siger at jeg skal komme hjem. Hun var ved at ordne noget tøj, hvor et firben åbenbart havde gemt sig, og nu turde hun altså ikke være hjemme mere.

Jeg forventer at se en komodovaran med fråde om munden, men det jeg finder på badeværelset, er et firben på i alt 4 centimeter – med hale. Jeg får fanget dyret, og sat den fri på altanen, og vi kan igen færdes trygt i hjemmet. Dog viser det sig, at små firben åbenbart er glade for vores lejlighed, og ikke mindre end tre forskellige af slagsen, er blevet spottet i alt – dog er kun to blevet fanget, så den sidste ligger på lur endnu.


Malteserne er helt pjattede med Jomfru Maria. Så pjattede, at de bærer en enorm statue af hende rundt i hele byen, mens en 20 mennesker går og spiller bagved. Dette akkompagneres af, at kirken, som var det endelige mål, havde fået påsat hundredvis af kulørte pærer. Jeg forstår ikke, hvordan en seriøs religion, som katolicismen sandsynligvis er, kan finde på at pynte en kirke med kulørte pærer. Men ikke nok med det. Gaderne var også pyntet med hamrende grimme faner og grønne guirlander. Et forfærdeligt syn, som ville få selv paven til at ryste på hovedet.

Diana ville gerne ind og se kirken med de kulørte pærer, og mens vi står derinde, kommer en dame hen og siger, at man som kvinde ikke må have bare arme i kirken. Nej, det er da også synd og skam, at vise så blufærdige dele, specielt når de er oplyst af diverse festlige nuancer.

Fyrværkeriet er startet igen. En umenneskelig larm, der starter og slutter på forskellige tidspunkter. Nogle gange er der ikke engang farver på, bare enorme eksplosioner, som er højere end noget fyrværkeri, jeg ellers har hørt. Vi har længe undret os over dette fænomen, og troede det hang sammen med maltesernes mindrebemidlede hjerner. Det gør det også, men vi har nu fået en hel forklaring: De prøver at skræmme onde ånder væk, og det må siges at være lykkedes. Jeg har i hvert fald ikke set én eneste ond ånd, end ikke en god. Så tak for det dejlige fyrværkeri, det er rart ikke at være overrendt af spøgelser, når man sådan færdes i det offentlige! En bivirkning er dog, at samtlige turister og udlændinge hader fyrværkeriet som pesten, og forbander det langt ind i helvede – hvor det sandsynligvis også ville gøre god gavn med hensyn til ånde-afskrækkelse.

Jeg har tænkt mig at foreslå dem at bruge hvidløg i fremtiden, men jeg er kommet meget i tvivl om det kun kan bruges til vampyrer – men de skal vel også skræmmes væk før eller siden.


At en gade er ensrettet, skal bestemt ikke være nogen hindring: Det man gør, er at man stikker næsen af bilen ud, kigger lidt rundt, og kan man ikke umiddelbart se nogle, så må man nok gerne køre imod reglerne. Malteserne er nogle af de værste bilister i verden, og det resulterer desværre i flere dødsulykker. Vejene er utroligt glatte, og når det så regner, så går det helt galt. At køre efter forholdene er ikke noget man gør meget i. Parkering er også en ting, de har en idé om, at man gør hvor man vil. At parkere på et hjørne er utroligt populært, og hvorfor ikke? – Der er jo fint med plads.

Nogle kan også finde på at parkere deres bil med nødblink på, på veje hvor der ingen mulighed for at passere er. Men det skader jo ikke nogle, hvis man kun liiiige skal ordne noget hurtigt. Bag ved bilen holder så typisk en stor kø, der dytter og råber.


Man bliver desværre hurtigt træt af øen. Alt er så ineffektivt og uintelligent sat sammen, og det virker som om, at de ingen intentioner har om at forbedre tingene. Det er lidt ærgerligt, og det vil bide sig selv i halen, hvis de ikke optimerer deres kultur og adfærd til resten af Europa.


I dag har det regnet, lynet og tordnet som aldrig før – dejligt forfriskende.


Mvh,

Rasmus

søndag den 9. august 2009

Fyrværkeri, Speedos og vinfestival

Malteserne blev nr. 2 i Europamesterskabet i fyrværkeri. Ingen ved helt hvilket år, men det er også lige meget for dem – det skal satme fejres.
Hvordan fejrer man det?
- Jo, man fyrer da noget mere fyrværkeri af. Og nu tænker I, at et fyrværkerishow da er et super tiltag. Det er det også, hvis det ikke er HVER EVIG ENESTE DAG I 3 UGER! ! !

Fra kl. 9 til kl. 24 fyrer de af. Hele dagen går med at fyre bomber af, der ingen farver har, men får hele byen til at ryste. De har sat en tømmerflåde op ude i vandet, hvor der er en container, der indeholder alt deres lort. Affyringen foregår ved, at en frivillig idiot opstiller bomberøret, tænder lunten og derefter SPURTER om bag containeren. Det er ingen overraskelse, at malteserne endnu ikke har opdaget elektrisk affyring. De stiller gerne livet på spil for at forpeste hverdagen for tusinder af mennesker.

Når det så bliver aften kommer der farver på fyrværkeriet, og det er fandme flot – det skal de ha’. Problemet er bare, at de fra kl. 19-24 affyrer 1 bombe hvert 2. minut. Ikke noget med en halv times show – nej, en enerverende, konstant larm er hvad de kan lide.

Trods alt flytter de tømmerflåden – problemet er bare, når man bor lige i midten. Så larmer det lige meget uanset hvor de flytter den hen. Det har været én stor ulidelig larm i hverdagen, men nu er de heldigvis næsten færdige – håber vi.



På stranden er der fyldt med italienere, der er så behårede, at selv Honeymonster og Chewbacca ville ryste på hovedet. Ikke nok med at de har pels nok til at holde en konstant kropstemperatur på 42 grader, så ynder de også at iføre sig små, røde Speedos. Hvis de ikke har Speedos på, er deres næste valg en form for mandlige hotpants, helst 1 nummer for små og med en tendens til at være gennemsigtige.
Når de er iført deres kampdragt, fører de sig frem, som om de er guds gave til de maltesiske strande.
Vi håber oprigtigt de snart tager hjem til spaghettiland.


I går var vi til Delicata Classic Wine Festival i Valetta.
Det foregår ved, at man ved indgangen køber et vinglas for €10. Derefter må man smage på alt det vin, man har lyst til. Der var opstillet 10-15 boder, hvor man kunne smage på de forskellige, udsøgte maltesiske vine. Det meste af det smagte ganske forfærdeligt, men det forhindrede os ikke i at smage på det hele – flere gange.
Det sluttede klokken 11.30, og derefter kunne man tage sit glas med hjem, og tænke på alt den vin, man aldrig har tænkt sig at købe.